Tak for støtten i 2020

TAK til jer alle for at være med os igennem et anderledes og udfordrende år!

Vores center er et foreningsdrevet Fitnesscenter, og det økonomiske eksistensgrundlag er 100 % afhængig af vores fantastiske medlemmer. Derfor rammer det os hårdt her i Fitness-KIF, hvis i som medlemmer vælger at sætte jeres medlemskab i bero eller at udmelde jer helt. Vi håber derfor, at i ønsker at støtte os og holde jeres medlemskaber aktive, til trods for, at vi i en forhåbentlig kortere periode er nødsaget til at rykke al træning udendørs.

Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at holde gang i træningen hos os.

Lad os stå sammen om at sikre, at Fitness-KIF fortsat kan eksistere, så vi kommer stærkt ud på den anden side af Corona situationen.