Vil du være Fitnessinstruktør?
Karlslunde IF´s Motionscenter søger et ungt, friskt menneske der kunne tænke sig et job som fitnessinstruktør. Vi har et perfekt studiejob ledigt med gennemsnitligt 8-10 timer om ugen og mulighed for fleksible mødetider. Så hvis du læser til fysioterapeut eller lignende (DETTE ER DOG IKKE ET KRAV) er dette en god mulighed for at få lidt supplement til SU’en
Vi kan tilbyde:
- Et moderne center med både maskiner og frie vægter, inkl. holdtræning herunder indoor biking og motionsboksetræning.
- Et behageligt arbejdsmiljø med rare medlemmer og gode kollegaer
- Hvis du ikke er uddannet fitnessinstruktør, gør det ikke noget, vi sørger i givet fald for, at du hurtigst muligt bliver det.
Vi forventer:
- At du er frisk, engageret og udadvendt
- At du har lyst til og kan lide at hjælpe andre mennesker
- At du er ansvarsfuld og kan tænke selvstændig.
Lidt om os og centeret
Centeret blev åbnet i januar 2008 og vi er efterhånden oppe på ca. 1500 aktive medlemmer. Vi er en del af Karlslunde Idrætsforening og det betyder bl.a. at størstedelen af dine fremtidige kollegaer er frivillige i klubben og derfor ikke får løn. Vi lægger vægt på at det skal være hyggeligt at træne hos os og at vores medlemmer kan få hjælp til at træne korrekt.
Lyder det som noget for dig, skal du rette henvendelse til Majken Bülow på: majkenkif@karlslunde-if.dk eller pr. tlf. 46 15 22 99