
FITNESS-KIF SØGER EN BIKEINSTRUKTØR
Har du lyst til at inspirere og motivere andre – og være med til at give vores medlemmer en rigtig god træningsoplevelse? Så er det måske dig, vi søger!
Som bikeinstruktør hos Fitness-KIF bliver du en del af et hyggeligt foreningsmiljø med rare medlemmer og engagerede kollegaer. Du får mulighed for at arbejde med Intelligent Cycling, som kombinerer effektiv træning med visuelle oplevelser og spændende programmer.
Vi søger dig, der er frisk, udadvendt og engageret, kan lide at hjælpe andre og har en relevant uddannelse.
Hos os skal det være hyggeligt at træne, og der skal være plads til alle – uanset om man kommer for træningen, fællesskabet eller begge dele.
Lidt om os og centeret
Vi er en del af Karlslunde Idrætsforening og det betyder bl.a., at en del af dine fremtidige kollegaer er frivillige i klubben. At bidrage til en god foreningsstemning er vigtig for os. Det skal være hyggeligt at træne, og der skal være plads til alle – om man kommer for træningen, hyggen eller begge dele. Derudover lægger vi vægt på, at vores medlemmer altid kan få hjælp til at træne trygt og korrekt.
Kontakt Majken Bülow på majken@karlslunde-if.dk
46 15 22 99






















































